New York New York New york

Jeg modtog en bogforsendelse i går. Jeg kom hjem efter en alt for lang dag på læsesale, med røde øjne og sult i maven. Længe havde jeg ventet på en speciel bog bestilt fra en tilfældig forhandler gennem britisk amazon. Og der lå den så, i min postkasse pakket ind i en lurvet brun kuvert sendt hele vejen fra New York!? Hvorfor havde det taget en bog fra London så lang tid om at komme til Danmark? Derfor, fordi den ikke var blevet sendt fra London, men i stedet fra New York. Og netop New York vækkede noget i mig, et afsavn og en romantisering af våde gader af sten og kultur-cafeer med udsigt til et væld af mennesker i en by der kan rumme alt.

Jeg har været i New York en gang før, da jeg var 17. Dengang var det for at spille basketball. Jeg kan huske at jeg gik rundt på Manhattan, gennem Central Park og over Broadway med Supertramp i min discman. Det var koldt men tørt, og med neonlys og skyskrabere over alt følte jeg mig som i et lukket rum. Et rum af kultur og mennesker, et virvar og fornemmelser, sentimenter og tilstedeværelser. Bølgen af muligheder lammede snarere end at sætte gang i en. Man havde hele foran sig, og man lod det bare ligge mens man gik rundt i en slags trance uden rigtig at komme frem til noget. Der var ingen kameralinse der hele tiden skulle frem (der var jo kun 36 billeder i min film), det var for koldt til at gå og skrive, og jeg var for ung til at slå mig ned på en café et eller andet sted. I stedet blev det til en slags drømmelandskab og jeg blev båret afsted, henover stenene så rene som sten, af School, Breakfast in America, Don't look at my girl friend osv.

Det var tider, det var tider, og hvor ville jeg gerne derhen igen. Hvor ville jeg gerne være fri til at skrive, og tænke og til at læse på gaden en dag, uden at gøre andet og uden at gå noget sted hen. Bare sætte sig ned og blive siddende....