Smagsdommen 1

Når man begynder at overveje, hvad smag i virkeligheden er for noget, kommer man unægteligt på glatis. Alligevel er det nødvendigt at have sin egen forestilling netop om smag. Det er ikke nok bare at sige, "jeg har min egen smag", for det ligger implicit i din person. Som person vil du oftest være din egen og ikke en andens.

Smagen er og vil noget mere end at knytte sig i super-relativitet til hvert enkelt menneske, og dog vil den aldrig stå frem på podiet for at sige "jeg er nummer 1!" Smagen er subjektiv, men den er ikke kun subjektiv.

På grund af sin subjektive opkomst ligger smagen aldrig stille. Den er sjældent gennemskuelig, men for det meste placerbar.

Et sted imellem fornuften og forståelsen ligger smagen og ruller.

Det er klart (eller er det nu også?) at man ikke kan lide det, man ikke forstår. Smagen inddeles i videns-klasser som fx første, anden og tredje klasse. Men klasserne er fastlåste og indeholder ingen stræben fra den ene ende af skalaen til den anden. Børnene i første klasse bliver aldrig større. Hvis man så spørger hvordan dem i tredje klasse er kommet i tredje klasse, så havner man i begrundelser der trækker på historien, på opdragelsestyper i de forskellige samfundslag og det høj- og lavkulturelle. Så derfor spørger vi ikke, hvordan nogen er kommet i tredje klasse.

I stedet holder vi fast i, at smagen ligger og ruller imellem fornuft og forståelse.