Jakob Holm er chefredaktør på Samlerens Bogklub, en underafdeling til mastodonten Gyldendal. Egentlig er bogklubben som fænomen en underlig let sitrende størrelse. Bogklubber er formidlere af læseværdig litteratur. Eller læseværdig er måske så meget sagt, men... En slags stifinderkatalog for, hvad der kan læses... og når man så fx melder sig ind i samlerens bogklub, fremfor gyldendals bogklub eller gyldendals krimi-bogklub, så signalerer man, at man er mere til litteratur end bare til den gode historie, bestselleren, underholdningslitteraturen. For Jakob holm betyder dette, at lederen måske ikke bare skal fortælle hvad der er hot lige nu (med litteratur som branding) men at han også godt selv kan have noget på hjertet, som litteraturens fortaler, litterat med lidt støv på ærmet og med en viden om tidernes litterære udsving. Jeg mener, han kan rent faktisk tillade sig at tale om litteratur!
Normalvis mener Jakob Holm ikke det store, og det gør han heller ikke i denne leder... medmindre man tager ham på ordet (ligesom jeg mener noget hvis man tage mig på ordet ang. trætte medlemmer af bogklubber og andet gøgl). Medlemskataloget er i sig selv Holms og resten af redaktionens mening om litteraturen, en af grundene til at den ene bogklub skiller sig udfra den anden, men dog alligevel en art passiv menings- eller smagsanvisning. Lederen er indetrængt og tilbageholdt. Selvfølgelig er det ikke Holms personlige mening, der skal flyde på katalogets første halve side, men man kunne måske godt forvente en lille smule mere af bogklubbens vejledning, der består af femten siders gode tilbud på den ene og den anden litterære klassiker, filosofiske hovedværk og glitrende kulturperler, men ikke synderlig megen omtale af nogen af disse værker.
Derfor, hvad mener Holm, når han skriver at "Den bedste litteratur sætter fri, det har den altid gjort, og det vil den altid gøre"?
Han indleder lederen med de første linier af Dantes Guddommelige komedie, dette for ligesom med litteraturen at sige, at vi er i en krisesituation.Derfor skal der selvfølgelig læses. "Der er i vores samfund jo nærmest fuldstændig konsensus om de værdier, der er værd at stræbe efter, men hvis man følger dem i stedet for at gå sine egne veje, så går det galt." Krisen er en midtvejskrise på den måde, at der ikke længere er noget at strides om. Der er ikke længere nogen dannelse der ligesom går ind og forandrer synet på tingene. Der er ikke længere noget i gære (bortset fra forlæggerbranchens største udfordring i sekshundrede år, e-bogen...), og derfor er vi i en selvforskyldt krise af fortættet velbefindende. Det handler om at gå sine egne vegne ud i friheden siger Holm, hvilket jeg er ganske enig med ham i. Dog... gør man det bedst ved at læse sig igennem flere tusinde sider? For Holm og bogklubben er læsning selvfølgelig lig med overlevelse, og på sin vis er læsning af samlerens udbud heller ikke nogen skidt form for frigørelse fra "konformisme, kontrol og ensartethed".
Samleren skal ikke være bange for at sige noget om noget! Det ville kun gavne læseren, hvis samleren gik hen og ville noget andet end bare at sælge bøger, som fx at frigøre læseren en lille smule inden denne kaster sig ud i 'Oplysningens dialektik' fra 1944 eller sådan noget lige midt i krigen til 149 kr (et rigtig interessant tilbud må man sige, godt gjort Holm og co!), hvor han så frigøres totalt på egen hånd (kiasmens skønhed indbygget ubevidst i sproget). Der kan muligvis være grænser for hvor meget Samleren må og kan skrive på grund af sit afhængighedeforhold til de gyldendalske græsgange, der hvor græsset gror, ... og det er også herfor jeg slutteligt vil undre mig kort over, hvorfor alle bogklubber herhjemme stort set er infiltreret af Gyldendal. Dækker de tre-fire stykker Gyldendal bestyrer markedet for litteratur enthusiastiske læsere? Og hvad ville det gøre for markedet, hvis der rent faktisk kom til at være en vis overensstemmelse imellem hvad en bog koster og hvad den koster at lave? Jeg er klar over at Danmark er et lille land, og at vi aldrig få bogpriser som de engelske eller amerikanske, spanske osv. men en lille smule konkurrence ville ikke skade den litteraturinteresserede dansker, der helst ikke læser på engelsk og sætter pris på god litteratur (ikke den gode historie og underholdning, men GOD litteratur). Et forlag som Basilisk har en fin lille bogklub (det har arena også) og det er god interessant litteratur der bydes ud. Desværre er det som om det ikke når længere ud end til nørderne og ikke det egentlige marked, publikum, køberen, dansken...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar