Filosofien er fast og kantet på de forkerte tider og steder

Filosofien er fastere og mere kantet end man går og tror. Argumentationen er streng. Så streng at det kan være farligt i skriftlige vendinger at bruge en uskyldig metafor. På mange måder er filosofien deduktiv i sit forhold til virkeligheden. Man gik der og troede, at filosofi var noget flyvsk noget. Men tableauet sitrer ikke længere efter at Leibniz eller Descartes har været forbi med den argumentatoriske og påstået logiske le. Det ligger ned og i urørlighed, som slået og lammet til det kunne ligge så stille.

På mange måder er det en skam, at folk ikke kender mere til filosofien, end de i virkeligheden gør. Nemlig, når man først lærer den ene og den anden filosof at kende og sidder langt væk fra universiteterne, kan man lade dem brydes for hver sit virkelighedssyn. En sådan brydekamp giver suggestiv virkelighed når den er bedst. Læser man samtidig fortolkninger af den ene eller den anden filosofs kendte værker højt for sine halvfulde kammerater, bliver verden sjældent mere farverig end når man bagefter giver sig til, i fællesskab at viderefortolke fortolkningen.

Filosofi er sjovt og spændende, men pas på du ikke, på de forkerte steder og tidspunkter, fodrer den med noget den ikke kan lide. Så kommer du nemlig selv til at tørre op, med mindre du selvfølgelig kan finde argumenter i dit favør...