Anblikske artefakter for flyttemænd

Jeg stødte i dag i Århus på Lædersvinets Kulturbiblioteks 3. bind af en eller anden serie redigeret af Ildfisken, formegentlig en serie af nyere udkomne værker i enkel indbinding og af mere eksperimenterende skribenter. Jeg er ikke sikker.

Bind 3 er af René Jean Jensen, en forfatter jeg efterhånden har læst mere om, end jeg har læst noget af. Og hvor følte jeg mig beriget af dette møde selvfølgelig forudsat, at jeg satte mine penge i bl.a. dette værk. Jeg ser altså frem til at læse "Om april, i maj" de kommende dage. En bog der overrasker læseren med små tegninger af kæmpende karatemennesker. Stringente tegninger der ligner instruktioner i bevægelser, forsvarsmekanismer indenfor en kampsportstradition. På side nul er vignetten et citat af Robert Walser, der lyder: "Man synes, man burde høre fugle synge" og jeg læser det som en forfriskning, der opfordrer til en udfoldet sanselighed - en rutineret sanselighed der handler om at lade sig indtage af det simple og lette i naturen. Og sådan begynder den lille samling fragmenter med titler som Min sommer, Folket er altid, Køretur med lille chauffør, Sidekammerat, osv. Titler der mere synes at agere associations-katalysator end egentlige titler med mening. Kun start-streger for begyndelser. "På aftenturen langs klinten bemærkedes det, at solen fulgte efter os. Den landingsbane gennem havet." lyder det i Min sommer, der begynder med at være i naturen og kommer omkring deri. Han griller og forholder sig til skyer samt mangt og meget. Som læser skal man slå sanseligheden til og bare lade sig skubbe ud over kanten og overvælde af ordkæder og billeder.

I boghandelen fandt jeg også to gaver af den mystiske huledigter Mikkel Thykier, som jeg har på fornemmelsen er ved at bryde ud. Som en anden Kresten Osgood blotrer han sig på alle mulige måder i sit element, og ord bliver til poesi i lommen på denne forfatterskoleveteran... Der er "Éntre", der kort sagt er tre forord, hvilket jeg glæder mig meget til at læse. Og så er der "Refleksioner i guld og bly", som jeg tror er en antropoetisk undersøgelse af Ægyptens afbilleding (det fungerer vist ikke som verbum, men er nu skrevet, usletteligt) af guder og konger. Thykier fortæller selv i forordet, hvordan en kammerat har beskrevet ham som en, der ikke kan lave være med at være poetisk/skabe poesi, hvilket får ham ind i en større spekulation over poesien. Kan han undgå at være poetisk, bare et øjeblik, og være sig selv? Kortlægning af tanken, essay og poesi, eksistens...

Det er interessant at alle de tilbudsbenådigede bøger er udgivet af det ikke længere eksisterende Anblik. Hvorfor ikke lade de kommende sjældenheder stå på hylderne til almindelige priser? Er der tale om procenter, der skal tilfalde Anblik i opløsning, så der alligevel bliver råd til kaffe på udflytningsdagen. Jeg blev lidt trist, da jeg opdagede kendsgerningen, og fik dermed igen kendsgerningen i hovedet, at der nu er et litteraturhæderligt forlag mindre på det danske marked. :-(