torsdag den 24. februar 2011

Eksistentialistisk offensiv

Vurderingen af hvor meget af dig selv du sætter på spil, når du angriber frontalt, skubber bønderne frem som spydspidser, hvis eneste formål er at smadre eventuelle hårdnakkede forsvarsformationer sådan, at det tungere og mindre simple kavaleri kan komme til at kappe hovedet af kongen - denne vurdering er ikke simpel. Den ofte langsigtede plan, det er at angribe med vilje og mod for at vinde partiet, sætter alting på spil. Enten stikker modstanderen en pind i hjulet på formationerne, tvinger dig til at holde et vist forsvarsniveau, eller også tvinges han selv til at gå til forsvarspositionerne.

Det afgørende for angrebet er, at det gøres med overbevisning sådan, at din modstander føler sig truet og trækker sig sammen som en blomst, der beskytter sig selv imod mørket. Ja, mørket, det er i al fald overbevisende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar