Jeg ser det som en præcis konkretisering af, hvad det betyder, når meditationslæren siger "Hvis du bliver såret eller synes, der er noget galt med verden, da ligger fejlen altid inde i dig selv og ikke i andre." Det betyder ikke, at andre ikke kan tage fejl. Det er der ingen tvivl om, at de kan. Vi er alle mennesker og ikke guder. I stedet gælder det om at have for øje, at det oftest er den måde vi selv behandler andres fejl på, der gør en forskel for, hvordan vi selv har det.
For eksempel.
Hvis en mand råber af dig på gaden uden grund, så er det simpelt set to udgange. Ét: du går derfra med en underlig fornemmelse i kroppen, du føler dig nedtrykt og forkert. To: Du fortsætter som om intet var hændt, altså tager du ikke imod hans "gave", den kommentar, han vælger at bringe ind i din verden, afviser du.
Det er svært at konfrontere nogen med, at de ikke giver mening. Det er mere konstaterende og mindre åbent. For at det skal give afkast, kræver det yderligere forklaringer (hvad er det, der gør at det ikke giver mening?), og ved yderligere forklaring kommer man ind på det, man ikke forstår.
Derimod er det en åben erklæring, hvis man siger jeg ikke forstår det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar