Jeg har endnu ikke nået de 20, det er en ligegyldighed. Troen på livet og levnedet forsøger i stedet at eksistere uselvisk og uden en egentlig bevidsthed om eksistens eller væren. En for stor bevidsthed synes forskyde billedet på en sådan vis, at selvet kommer til at stå i centrum. Denne forskydning er usund og begrænser ens udsyn.
Jeg taler om moralens tilstedeværelse i den egentlige virkelighed, hverdagen. Jeg er ikke den eneste der eksisterer i denne verden. Jeg er ikke den eneste der betyder noget. Når jeg hjælper andre, hjælper jeg også mig selv. En skærpet bevidsthed omkring disse eksistentielle spørgsmål har en noget nær uforestillelig indvirken på kreativitet hos hvert enkelt menneske.
Gennem hårde meditative sessioner på to gange 10 dage (120 timers meditation) over det seneste år, har jeg gjort den indsigt ang. moral og ikke mindst den tilstedeværelse i nutidens samfund og sind, at den kun svagt eksisterer. Det samme gælder medmenneskelig medfølelse. Når jeg sætter mig ned på måtten og ser ind i mig selv, genopstår disse fortidige dyder og gør mig til et bedre menneske. Når jeg sætter mig ned forsvinder al støj omkring mig, det visuelle liv og univers, som er en stor del af livet for mange forsvinder (alt bliver mørkt) og jeg kan mærke den krop jeg går rundt i hver eneste dag. Kroppen er en stor del af ens velbefindende. Hvis man har det godt i kroppen, har man det godt. Og hermed manifesterer der sig et tidens paradoks i denne tekst, for hvordan kan man så have det godt, når man aldrig har tid til at mærke efter, hvordan kroppen har det? I en verden fuld af så mange distraktioner, som enhver borger efterhånden pålægges i sin befinden i samfundet, mærker denne borger kun kroppens ramaskrig , de der kommer når øjeblikket bliver uudholdeligt. Kroppen er den del af mennesket der hele tiden befinder sig i nuet. Den oplever hvert øjeblik klart og tydeligt; denne verden kan man give sig til at observere ved at give sindet kroppen som fikspunkt. At observere kroppen er altså det sammen som at befinde sig i nuet.
Udfordringen for sindet i meditationen ligger i at holde fast i kroppen og nuet som fikspunkt. Herigennem bliver sindet skarpere, man tænker klart og effektivt efter en session på ti dage i stilhed og mørke.
Giv det et forsøg, sæt dig ned på måtten og befind dig i nuet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar